Nyheder

Høsten 2020

Høsten 2020 var de fleste steder godt tør.

Vi vil i den forbindelse opfordre til, at der laves sigteprøver for at tjekke formalingen af kornet.

Når kornet er så tørt som i år, er der nemlig stor risiko for, at formalingen bliver meget fin, og dermed øges risikoen for mavesår.

Venlig hilsen dyrlæge Sanne Leth

Blærebetændelse ved søer

Overskriften siger næsten det hele. Og ja, det er nok noget, I har hørt om før, men jeg mener, at det er et overset problem. 

Hvis du kan nikke ja til et eller flere af disse problemer, så bør du drøfte med din dyrlæge, om blærebetændelse kan være en medvirkende årsag: 

1. Søer med manglende appetit

2. Søer med flåd

3. Søer der urinerer oftere end normalt (kan være svært at holde styr på)

4. Blod eller pus i urinen

5. Pludselige dødsfald ved søerne

6. Problemer med for højt et niveau af dødfødte grise

Årsagen til blærebetændelse er oftest E. coli, som er en almindelig tarmbakterie, men når den bevæger sig op i blæren, giver den hurtigt problemer. Dette kan ske, hvis soen ligger i et beskidt miljø og ikke får optaget nok væske. I sådanne tilfælde kan bakterierne ikke blive skyllet ud igen, som de vil blive, hvis vandoptaget er korrekt. 

Hvis man ønsker at tjekke, om der er blærebetændelse ved søerne i en besætning, så kan dette gøres forholdsvist let ved at lave en visuel vurdering af urinen. Hvis det derefter ikke kan afvises, at søerne har blærebetændelse, så laves der en dyrkning på urinen. 

Forebyggende tiltag handler i bund og grund om at sikre sig, at der er en god vandtilførsel til søerne, så alle har rig mulighed for at optage væske nok.

Venlig hilsen

svinedyrlæge Sanne C. Leth

Vores app er opdateret!

Kender du vores app?

Vores app er udviklet, så du nemt og sikkert kan sørge for dokumentation af halebid. 

App'ens vigtigste egenskaber: 

1. Sikrer, at du nemt, hurtigt og gratis kan lave dokumentation og risikovurdering.

2. Meget brugervenlig.

3. Sprog vises på dansk, engelsk, tysk eller polsk.

4. Laver automatisk en GPS-log, så den kan bruges i hele verden og ikke kun med danske chr-numre. 

5. Billederne lagres i en krypteret version i skyen, så hvis du skifter smartphone, downloades app'en igen, og dine billeder er tilbage på din nye smartphone. Din dokumentation er sikret! 

App'en hedder Porcus og downloades i App Store eller Google Play.

Varmestress hos søer

Her på kanten til sommerferien får I denne tjekliste til stalden. Vi ønsker jer en rigtig god sommer! 

En varm sommer kan give varmestress, der påvirker foderoptagelsen hos søerne, som producerer mindre mælk. Det giver højere dødelighed i farestalden og lavere fravænningsvægt. Ofte taber søerne sig pga. lavere foderoptag, hvilket påvirker deres huld og næste reproduktionscyklus negativt.

Derudover medvirker varmestress til forlængede faringer, som giver dårligere velfærd hos søerne og et øget antal dødfødte pattegrise.

Hvad du bør gøre:

• Sørg for nem og hurtig adgang til vand for søerne. En vandventil skal give min. 4 L vand pr. min. En diegivende so drikker 35-50 L vand pr. dag. Tjek med en kraftig plastikpose om ventilen giver 1 L vand pr. 15 sek.
• Overvej fodertilskud til soen, da det øger appetitten og dermed pattegrisenes vægt.
• Flyt fodringstidspunktet fra den varmeste tid på døgnet: undgå kl.11.00-21:00.
• Efterse ventilationssystemerne. Se om der er fri adgang for luftindtag i ventiler og udhæng, og at der ikke er skidt og belægninger i skorstene. Dette kan nedsætte ventilationskapaciteten med op til 10-15%.
• Efterse køling og overbrusning og sørg for at have ekstra rengjorte dyser klar. Når kølingen kører meget, kalker dyserne hurtigt til.
• Kør kølingen længe nok til at søerne faktisk bliver kølet! 1-2 min. hver time er ikke nok på de varme dage.
• Når intet andet virker: brug en højtryksrenser med turbodyse og blæs forstøvet vand ud i rummet.

Hvad du IKKE bør gøre

• Afmontere vinduerne. Det udligner undertryk i ventilationen og giver god luft til de søer, der står tæt på vinduerne, mens resten får det endnu varmere. Om natten risikerer du træk fra de tomme vinduesrammer.

Venlig hilsen
dyrlæge Kristian Havn

Referat Fokus 35 Vital Stormøde 2020

Porcus Svinefagdyrlæger afholdt onsdag den 17. juni Fokus 35 Vital Stormøde på Dalum Landbrugsskole og på LandboNord i Brønderslev. Stormødet var denne gang underlagt corona-restriktionerne, og derfor blev mødet sendt pr. videolink, hvorfra ca. 25 personer fra hele Danmark deltog.

Temaet for dette års stormøde var ”Kan man fodre sig til større nyfødte grise, og kan man fodre sig til større fravænnede grise?”. Svinefagdyrlæge Lars Rasmussen bød velkommen til mødet, efter alle deltagere havde fået sandwich og forfriskninger.

Mødet startede med oplæg af Anja Varmløse Strathe, som fortalte om sit forskningsprojekt om størrelse på pattegrisefostre og variation af samme. Det var et meget interessant foredrag, der satte tankerne i gang, og med Anjas forskning er man nu ved at se, om man kan indkredse sig visse næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler, som kan tildeles i den første del af drægtigheden, for at sikre en mere ens fostertilvækst eller mere størrelse på de mindste.

Derefter var det vores egen dyrlæge Michael Agerley, som fortalte om vigtigheden af at få implementeret Seges’ nye normer, hvor der skal fodres med 2,3 FE midt i drægtigheden. Får man ikke gjort dette i besætningen, kan det medføre alvorlige problemer med små fødte grise. I undersøgelsen af dette skal man kigge rundt i hele besætningen; kan der være fejl i foderladen? Kan der være fejl i uddelingen af foderet, herunder fordelingen af foderet? Får de rangsvage søer nok at æde? Desuden kontrol af transponder- og foderautomater m.v.

Porcus har lavet et skema til opsamling af vægt på pattegrisene, og på den måde kan man spore sig ind på, om man ligger på et normalt niveau i forhold til den genetik, man har i besætningen, eller er man på et kritisk lavt niveau? Kontakt Porcus for at komme i gang med at veje pattegrise, så vi kan se niveauet på disses størrelse i netop din besætning.

Efter fokus på pattegrisestørrelse til faring skiftede emnet til supplerende fodring i farestalden for at kunne fravænne flere, bedre og større pattegrise ud af farestalden.

Først var det Lars Andersen fra Holmskovgård, der fortalte om sine erfaringer med brug af Weda minivådfoderanlæg. Det var et inspirerende foredrag, som viste, at Lars kan fravænne 13 grise pr. faresti med en vægt på ca. 8,5 kg.

Derefter var det Jakob K. Andersen, som fortalte om deres Pump and Grow-anlæg. De har i den 2½ årige periode, anlægget har kørt, øget fravænnede pr. fravænning med næsten 2,5. Jakob kom i indlægget ind på, hvordan de bruger anlægget, daglig rengøring m.v.

Næste oplæg var af Mette Lundsgård, som fortalte om sit 3S mælkeanlæg, som hun har haft stor glæde af i fire år. Anlægget er med til at sikre næsten 41 fravænnede af god kvalitet.

Derefter var det svinekonsulent Niels Hegelund, som havde regnet økonomi på de forskellige anlæg, og slutteligt oplevede vi en paneldebat med fordele, ulemper og økonomi for de forskellige typer. Overordnet kan man sige, at det ikke er nemt at lave præcise beregninger for dækningsbidraget på et anlæg, men de bedrifter, hvor der er investeret i fodring i farestalden, kan der typisk spares en anden investering i flere farestier eller flere klimastaldspladser, som også er en stor økonomisk omkostning.

Efter kaffepausen præsenterede Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard resultaterne for året, der er gået. Hvor meget har besætningerne rykket samlet? Der er nu 71 besætninger, som leverer data til Fokus 35-konceptet, og disse data er fra omkring 80.000 søer - 8% af Danmarks soproduktion.

Den besætning, der havde rykket sig mest, var I/S Lundegaard, hvor effektiviteten var steget med 5,91 fravænnede grise pr. årsso.

Besætningen med den allerhøjeste effektivitet var Anders og Mette Lundsgaard med 40,69 fravænnede grise pr. årsso.

Fokus 35 Vital fortsætter med møder til september.

Kontakt Porcus for nærmere information om konceptet: Kontor: 62623074 eller Jesper B. Sanden 40792800.

Oplever I også grise, der ryster?

Oplever I også grise, der ryster? Så læs med her.

Flere besætninger oplever fra tid til anden grise der ryster. Nu har SEGES lavet en undersøgelse af rystegrise i 16 danske besætninger (Notat nr 2012 Atypisk porcin pestvirus (APPV) som mulig Årsag til rystesyge i danske sobesætninger). Baggrunden for undersøgelsen var, at Atypisk Porcin Pestivirus (APPV) i udlandet er blevet forbundet med rystegrise.

Der blev undersøgt rystegrise i 10 casebesætninger. Pattegrise i 5 kontrol-besætninger, hvor der ikke blev set rystegrise, samt grise i 1 besætning, hvor der af og til blev set rystegrise. APPV blev påvist i alle 55 rystegrise fra de 10 case besætninger. APPV blev kun påvist i 1 af de 25 grise, der blev undersøgt fra kontrolbesætningerne. I besætningen hvor rystesyge af og til optrådte blev APPV påvist i 3 ud af 5 pattegrise uden rystesyge. 

Rystegrisene optrådte primært i gyltekuld, og rystegraden aftog gradvist, jo tættere på fravænning grisene kom. Enkelte besætninger observerede, at grisene ikke rystede, når de sov, men blev de udsat for stress i forbindelse med f.eks. vaccination, begyndte de at ryste igen. Da grisene ryster allerede ved fødslen, tyder det på, at grisene er blevet smittet, mens de lå i børen.

Selve rystesygen mener man skyldes manglende isolering af omkring nervebanerne i rygmarven. Efter infektion med APPV danner grisen antistoffer mod APPV, som beskytter den mod infektion med APPV i fremtiden. APPV kan findes i blod, afføring, spyt, sæd, hjernevæske med mere fra grise med rystesyge. Virus overlever dog kun i relativ kort tid uden for grisen, nogle grise har vist sig at være positive for APPV helt frem til slagte tidspunktet. Man mener, at grisene smittes med APPV oralt. Der ses ikke kliniske symptomer hos grise, der smittes med APPV efter fødslen.

Hvad kan I så gøre hvis I oplever rystegrise?

Studier indikerer, at det er smitte under drægtigheden, der er problemet. Derfor vil det være rigtig smart, at poltene smittes i god tid, inden de skal løbes, således at de ikke bliver smittet under drægtigheden. Der findes ikke en vaccine mod APPV så derfor kunne en mulighed være at skabe kontakt mellem en gris, der har haft rystesyge, og poltene. Da der også kan findes APPV i besætninger, der kun sporadisk oplever rystesyge, kan man ikke med sikkerhed sige at det er APPV, der er skyld i rystesyge i jeres besætning. Rystesyge kan også skyldes andre virus infektioner, være arveligt eller skyldes forgiftning med to specifikke insektbekæmpelsesmidler.

Hvis I vil læse hele notatet så klik på linket  https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/notater/2020/2012

Med venlig hilsen

Dyrlæge Lise-Lotte Pedersen

Fokus 35 i Syd!

Nu starter vi Fokus 35 erfagrupper op i Syd- og Sønderjylland! 

Svineproducenter i det sydlige og sønderjyske Danmark inviteres hermed til opstartsmøde, hvor vi fortæller om vores erfagruppe-koncept Fokus 35! Mødet er indledende, gratis og uforpligtende. 

Programmet for dagen kan ses her. 

Medicinhåndteringskursus hjemmefra!

Nu kan du deltage i medicinhåndteringskursus hjemmefra!

Da den nuværende situation betyder, at vi ikke kan samles til undervisning, tilbyder vi nu fjernundervisning.

SOS – Svin, Objektiv Sundhedsovervågning

Der har i løbet af 2019 været startet et pilotprojekt med en ny form for diagnostik i svinebesætninger – kaldet SOS. Også her har PORCUS været med og deltaget med 4 pilotbesætninger.

SOS skal ses som et ekstra stykke værktøj i værktøjskassen til overvågning og diagnostik i besætningen. Der udtages løbende prøver med 1-2 måneders interval efter et nærmere fastlagt skema.

I PORCUS hjælper vi gerne med udtagelse af prøverne, pakning og forsendelse. Det tager mellem 1½ og 3 timer, alt efter hvordan besætningen er skruet sammen. Men man har også mulighed for selv at udtage prøverne. Alt materiale til dette følger med i pakken.

Hvad får vi ud af prøverne – og hvordan kan det bruges?

Der tages mange prøver  i 7 forskellige aldersgrupper og op til 17 forskellige sygdomme!. Ikke alle sygdomme er tilstede i alle besætninger, men vi kan overvåge besætningens frihed for eksempelvis influenza – eller vi kan overvåge smittegangen med lawsonia – eller PCV2. Eller vi kan intensivere vaccination mod Glässer eller streptococcus suis hvis de viser sig i prøverne. 

Læs meget mere om dette via disse links: 
SOS overvågningspakke

Få styr på sygdomsdynamikken din besætning!

Med venlig hilsen

Svinedyrlæge

Poul S. Toft, Porcus

Få styr på sygdomsdynamikken i din besætning!

Nu kan du som svineproducent hurtigt, nemt og omkostningseffektivt få overblik over sygdomsstatus i din besætning. Center for Diagnostik på DTU lancerer nemlig SOS (Svin, Objektiv Sundhedsovervåning) d. 1 feb. 2019.

SOS er et diagnostisk værktøj til overvågning af sygdomme i svinebesætninger. Det er derfor nu muligt at følge de mest relevante sygdomme i besætninger over tid ved hjælp af enkelt og effektivt værktøj til en fornuftig pris. 

Sygdomsdynamikken følges over tid

SOS gør det muligt at følge sygdomsdynamikken i de enkelte staldafsnit over tid. Som svineproducent udtager du selv spyt og sokkeprøver fra de ældste grise i farestalden, ved 3 aldersgrupper i klimastaldene og 2 aldersgrupper i slagtesvinestalden. Prøverne bliver undersøgt for følgende:Influenza, PCV2 og de mest relevante tarmbakterier. Desuden undersøges prøver for Streptokker, rotavirus, Glässer og Pastuella.

Koster 25% af tilsvarende diagnostik 

SOS er for dig som svineproducent en særdeles omkostningseffektiv måde at få overblik på. Det koster nemlig kun mellem 0,8 til 1,4 kr. pr. gris for en besætning med 750 søer. Det er ca. 25% af, hvad tilsvarende diagnostik koster. Dette er udelukkende muligt, fordi DTU har udviklet en diagnostisk chip, som kan analysere et stor antal prøver for påvisning af mange forskellige virus og bakterier samtidigt. 

Frit valg mellem ½ årlig og 1 årig aftale

Du kan tilmelde dig til enten en ½- eller en 1 årlig aftale, og der skal udtages prøver henholdsvis 4 og 8 gange på aftalte tidspunkter. Tidsforbrug til udtagning af prøver og indsendelse er 1½-2 timer pr. gang.

Alt materiale der skal bruges til udtagning og forsendelse af prøver er inkluderet i prisen og sendes direkte til besætningen.  Resultaterne sendes til din besætningsdyrlæge og kan bruges direkte ved det efterfølgende besætningsbesøg.

SOS overvågning til både 30 kg’s- og slagtesvineproduktion

Der er en SOS overvågningspakke til både sobesætning med 30 kg´s produktion og til sobesætninger med tilhørende slagtesvineproduktion. 

Ved at overvåge sygdomsdynamikken over tid i din besætning, får du et sikkert grundlag til at igangsætte, følge op og vurdere dine forskellige management tiltag i besætningen.

Tal med din besætningsdyrlæge vedr. tilmelding til SOS.

Vi takker for et brag af et årsmøde!

Kort referat fra Porcus Årsmøde d. 4. februar 2020

Velkommen

Direktør og svinefagdyrlæge Lars Rasmusen bød traditionen tro velkommen til Porcus Årsmødet. Lars Rasmussen kunne denne gang byde velkommen til næsten 700 svineproducenter og ansatte. Lars glædede sig sammen med alle i salen over den gode afregningssituation i Danmark. Mødet blev indledt med spisning: Paneret skinkesnitzel med ovnbagte kartofter, ærter og bearnaisesauce.

Forventninger til griseprisen

Aftenens første indleder var markedsanalytiker Karsten Flemin fra Landbrug og Fødevarer. I sit indlæg kom Karsten Flemin ind på forventningerne til griseprisen i 2020, og han berørte også analyser fra andre økonomiske analysevirksomheder frem imod 2025. Generelt var Karsten meget optimistisk både for året 2020 og for årene derefter.

Influenza-situationen i Danmark

Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard gav en orientering om Influenzasituationen i Danmark. Hans gennemgik, hvilke typer af Influenza der findes hos svin i Danmark i 2019 og 2020 og kom i indlægget med forslag til forebyggelse af Influenzainfektioner.

Intelligent investering i et højprismarked

Svinedyrlæge Lars Morten Jensen forklarede om investeringer i et højprismarked. For øjeblikket kan det betale sig at investere i vacciner, bedre udstyr, varme stalde mm. Blot det kan sænke trivslen eller dødeligheden lidt, er tilbagebetalingstiden for nye investeringer, herunder køb af rådgivning, meget kortere, end den har været i tidligere år.

Når afrikansk svinepest rammer trods god biosikkerhed

Direktør i Agroeast Martin Thorsen fortalte om biosikkerhed i forhold til ASF (afrikansk svinepest). Den virksomhed, han er direktør i, har et skyhøjt niveau af biosikkerhed imod sygdommen med meget gennemtænkt beskyttelse. Alligevel blev besætningen ramt af Afrikansk Svinepest. Martin fortalte om forløbet i den forbindelse. Det lå Martin meget på sinde, at vi som svineproducenter deler den viden, vi har, om denne frygtelige sygdom og gør fælles kurs. 

PRRS Hatting Horsens-sagen

Svinedyrlæge Kristian Viekilde gav i sit indlæg ”PRRS Hatting Horsens-sagen – før, under og efter” en detaljeret beskrivelse af forløbet omkring PRRS opståen, formodentlig i en besætning 4 km fra Hatting Horsens KS stationen og derefter smitte af stationen og spredning med sæd. Forløbet har gjort dansk svineproduktion meget klogere omkring hurtig smitteopsporing, antal af udtagne prøver mv. Desværre har det også gjort Danmark en sygdom rigere, da der er tale om en ny og voldsom variation af PRRS type1 stammen.

Magisk afslutning

Efter kaffepausen kom magiker Jan Hellesøe på scenen og gav et fantastisk show med magi, hypnose og store overraskelser. Publikum blev i den grad involveret og fascineret. 

Vi i Porcus takker alle jer deltagere for et brag af et årsmøde!

Alle præsentationer fra aftenen kan ses herunder: 

Årsager til sodødelighed

Fra april 2018 til juni 2019 er der i et studie fra Århus Universitet undersøgt årsager til sodødelighed i farestalden i 10 besætninger. I alt var der 126 døde søer i perioden, hvoraf de 53 søer blev obduceret på laboratoriet i Kjellerup.

Ud af de 126 søer var hovedparten unge (1.-3. læg), og der var døde søer igennem hele farestaldsperioden; både inden faring, umiddelbart efter faring, midt i og til slut i laktationen, dog med en lille overrepræsentation de første 5 dage efter faring, hvor 25 % af søerne døde. Overraskende var det, at hele 13 % af dem var døde inden faring.

Ud af de 53 obducerede søer havde hele 22 af dem (svarende til 42 %) leverdrejning. Hvilket vil sige, at den ene leverlap drejer om sin egen akse og lukker af for blodcirkulationen som medfører en vækst af bakterier i vævet. Herefter dør søerne af chok pga. bakterierne og cirkulationsforstyrrelser.

De næstmest sete dødsårsager var hhv. faringskomplikationer og infektioner (begge med 17 %, 9 søer). Faringskomplikationerne skyldes oftest rådne fostre i børen, som gør at søerne dør af chok pga. bakterier, hvilket i princippet også er en infektion, men diagnosen ”infektion” dækker over de andre typer, bl.a. søer fra en besætning med mycoplasma i udbrud.

De sidste 24 % af søerne fik følgende diagnoser: tarmdrejning (7 %, 4 søer), overbelastning af kredsløb (7 %, 4 søer) bristning af blodkar (4 %, 2 søer), blødende mavesår (4 %, 2 søer) og miltdrejning (2 %, 1 so)

Sodødeligheden i de 10 besætninger var fra 4,4 til 16,8 % af årssøerne.

I Porcus har vi også bemærket en del leverdrejninger, når vi obducerer søer, og hvis vi kan finde en løsning på leverdrejninger, så vil vi kunne sænke dødeligheden markant. Desværre er der ikke meget viden om denne problemstilling, men et bud er at årsagen er genetik, eller måske er årsagen, at vi nu fodrer søerne med høj-protein-blandinger, som kan give vækst af levervævet, hvilket kan give denne drejning, når leveren simpelthen bliver for stor. Der skal yderligere undersøgelser til.

Med venlig hilsen

Sanne C. Leth

Svinedyrlæge

Nyt om autovacciner

Det ser nu endelig ud til, at der er givet tilladelse til, at Statens Serum Institut kan overtage salget af autovacciner til svineproduktionen efter Dianova. Det er forventningen, at SSI er klar til at modtage ordrer fra den 3. februar. Bestilling af autovacciner vil formentlig kunne lade sig gøre fra omkring 1. marts. Dette tidspunkt er dog betinget af, at SSI kan godkendes til at varetage området.

Med venlig hilsen

Svinefagdyrlæge Kristian Havn

Medicinhåndteringskursus i Sønderjylland

Nu afholder PORCUS medicinhåndteringskursus i Sønderjylland! 

Mangler du eller din medarbejder det lovpligtige medicinhåndteringskursus, har du nu mulighed for at deltage den 26. februar i Vojens. Kurset foregår på engelsk. 

Læs mere her, hvor du også kan tilmelde dig. 

Årsmøde 2020

Vi byder velkommen til årsmøde 4. februar 2020! 

Hele programmet er nu offentliggjort og kan ses her. 

Vi glæder os til at se jer! 

BREAKING NEWS!

PORCUS skaber POWERHOUSE!

Smart huletræning

Klargøring af hulen med snittet halm, en sok fyldt med hvedekerne og en jutesæk med duft af soen virker bedre end almindelig huletræning. Seges har netop afsluttet et forsøg, som gik ud på at få pattegrisene til at bruge hulerne bedst muligt. I forsøget indgik 2 grupper.

I gruppe 1 blev grisene huletrænet på traditionel vis ved at blive lukket i hjørnerne, når soen blev fodret i dagtimerne.

I Gruppe 2 blev hulen klargjort med 2 cm snittet halm, en sok med hvedekerner og en jutesæk med duft af soen. Herefter blev de forskellige huler kontrolleret på tilfældige tidspunkter for at se, hvordan pattegrisene benyttede dem. Gruppe 1 var i hulen ved 32% af kontrollerne og gruppe 2 var i hulen ved 37% af kontrollerne.

Resultatet var statistisk sikkert og viste at, gruppe 2 brugte hulerne bedre end gruppe 1.

FOR HØJE SALMONELLAVÆRDIER BLIVER ÆNDRET

Landbrug & Fødevarer oplyser d. 8.11.2019:

Salmonellaværdier af kødsaftprøver analyseret fra 23. august 2019 til nu har desværre været analyseret forkert. For nogle besætninger betyder det, at salmonellaindekset er for højt, og at besætningerne er kommet i niveau 2 eller 3 på forkert grundlag. Slagtesvinebesætninger overvåges for forekomst af Salmonella ved undersøgelse af kødsaftprøver, der udtages på slagteriet. Alle prøver undersøges på samme laboratorium, og det har desværre vist sig, at salmonellaværdierne af kødsaftprøver analyseret fra 23. august 2019 til nu har været for høje. Der bliver indført en kontrol-procedure for at undgå en sådan fejl fremover.

For nogle besætninger betyder det, at salmonellaindekset er for højt, da nogle af de prøver, der reelt var negative pga. stigningen, er blevet dømt positive. Ovenstående har desværre medført, ca. 50 besætninger i hver af månederne september og oktober 2019 er kommet i niveau 2 eller 3 på forkert grundlag.

TILTAG ER AFTALT MELLEM MYNDIGHEDER OG BRANCHE

Det er ved hjælp af en række udvidede beregninger blevet fastslået, hvor meget salmonellaværdierne har ligget for højt, og det er beregnet, at der skal trækkes 7 fra salmonellaværdierne. Således vil en prøve, der har salmonellaværdien 17 blive korrigeret til værdien 10. Det vil sige, den kommer under 11, som er grænsen for, at en prøve dømmes positiv. 

Alle resultater af kødsaftprøver analyseret fra 23. august 2019 vil blive rettet, og de korrekte værdier vil blive overført til salmonelladatabasen. Disse rettelser vil blive foretaget ved en kørsel fredag den 8. november 2019. De nye og korrekte resultater er tilgængelige i løbet af den 9. november 2019.

Desuden er besætninger, der fejlagtigt var placeret i niveau 3 ved niveau-udpegningen i oktober måned allerede flyttet til det korrekte niveau. De øvrige besætninger får ikke ændret niveau.

Alle besætninger, der i september og oktober måneder har været placeret i forkert niveau, vil blive kontrolleret og fejlagtigt trukket salmonella-fradrag vil blive refunderet. De beregnede slagtesvineindeks for september og oktober måneder bliver ikke beregnet på ny.

Med venlig hilsen
Lars Rasmussen
Svinefagdyrlæge

Hvordan ser produktiviteten ud i Danmark?

Den 11. oktober udkom opgørelsen over produktiviteten for året 2018. Det er en rigtig fin anledning til at kigge på produktiviteten i sin egen besætning og benchmarke sig med gennemsnittet og de 25% bedste indenfor hvert produktionstrin. 

Søer

Gennemsnittet for frav/årsso er faldet med 0,3 grise. Dette fald skyldes alene den højere dødelighed i farestalden, da der i både 2017 og 2018 er kommet 38,5 levende grise/årsso. I år ser det heller ikke ud til, at de levendefødte er faldende, så der er rigtig mange penge og liv at vinde ved at få ekstra godt styr på dødsårsagerne i farestalden! 

Ring til jeres dyrlæge og få aftalt en pattegrise-USK ved kommende besøg, så dødsårsagerne kan klarlægges, og personalet kan uddannes i at identificere dødsårsagerne selv. På denne måde ved vi, hvor fokus skal lægges og hvor flest liv kan reddes! Med den nuværende notering er der ca. 100kr/årsso at vinde for hver procent-point man kan redde!

Smågrise

En af de store forskelle fra de 25% bedste til gennemsnittet er foderforbruget og dødeligheden. Hvad angår foderforbruget er det selvfølgelig vigtigt at have de rigtige blandinger og så sørge for, at foderskiftet sker, når grisene vejer det, de skal, så fysiologi og vægt passer til den næste blanding. Her er det en rigtig god idé med en kuffertvægt, hvor der kan kontrolvejes nogle grise så man får kalibreret øjnene. Ved en for lav fravænningsvægt skal grisene have 5-9kgs blandingen i længere tid end de standard 14 dage. Husk dog at have en zinkfri blanding til grisene efter 14 dage 😉 

For dødeligheden er det rettidig omhu, der skal til og en god kvalitet af fravænningsgrisene. Ved de mindste grise skal I huske at iblande ekstra mælkepulver, så vi får hjulpet dem godt på vej!

Den første uges tid er 2 gange dagligt opsyn ikke nok. Her skal vi gerne ind nogle flere gange og aktivere grisene, evt. med foder i støb, vandtildeling eller lignende. Når vi aktiverer grisene, ser vi også de syge og dårlige nemmere, da de fortsat vil ligge under overdækningen.

Slagtesvin

Grundet den gode notering er slagtevægten hævet markant i forhold til disse sammenligningstal. Dette kan gøre det mere besværligt at sammenligne sine egne tal. Lige nu er noteringen så god, at vi skal have lagt så mange kilo på grisene som muligt, dette medføre at kødprocenten og Fe/kg tilvækst kan forværres, men bundlinjen vil i sidste ende blive pænere af det. Mange, som har vådfoder til sine slagtesvin, vil have gavn af at hæve slutfoderstyrken til 3,2-3,4 for at øge den daglige tilvækst og dermed øge slagtevægten.

Tallene i tabellerne er taget fra notat 1920.

Med venlig hilsen

Dyrlæge Lars Morten Jensen

Hatting-PRRS i det virkelige liv

Almindelig kendt klinik ved akut udbrud af PRRS er:

• Reproduktionsproblemer hos søer
• Luftvejssyndrom
• Sekundære infektioner som følge af nedsat immunforsvar (heraf den tidligere benævnelse som ”svine aids”)

Almindelig kendt er typisk også, at PRRS typer/stammer giver varierende grader af klinik i en besætning. Vi kan nu konstatere, at Horsens-PRRS, alias Hatting-PRRS, rammer hårdt. Særdeles hårdt i farestalden.

For de nysgerrige kommer her en opsummering af barske realiteter fra det virkelige liv.

Reproduktionsproblemer hos søer

• Sene kastninger og for tidlige faringer
• Svagfødte grise, som sygner hen uanset tiltag og hårdt arbejde
• Få totalfødte, samt mere eller mindre mummificerede fostre – meget oprydning og der slæbes mange spande ud dagligt
• Mange dødfødte: typisk omkring 50% i værste ugehold
• Mælkemangel: Generelt ingen mælk i soens patter, men også problemer, da der fødes få og dør mange pattegrise, så søerne pludseligt ligger med for få grise til at opretholde en mælkeproduktion

Pattegrisedødelighed op til 60% af diverse årsager, herunder diarre som følge af sult og mange svagfødte

Luftvejssyndrom

• Er umiddelbart af mindre betydning i besætninger ramt af Hatting-PRRS

Nedsat koagulationsevne af blodet. Trods ekstra K-vit i foderet medfører dette:

• Kastrerede smågrise forbløder og efterlader i de værste ugehold ene so-grise i kuldene
• Småskader/traumer forårsager indre blødninger og grise som forbløder i hulen
• 10cm brede bånd fra nakke og ned under hals på søer givet medicin

 Arbejdsmiljø og motivation hos personale og ejer:

• Økonomiske konsekvenser, nedslående arbejde, hvor ingen tiltag rigtigt virker, og velfærden i farestalden er i bund.
• Beskrivelser af en total tavs farestald, hvor søerne ligger helt flade hen og minimal aktivitet blandt de levendefødte.
• Stier gule af diarre, røde af blod eller helt/delvist tomme.

Dyrlæge Stine Bertelsen

Billedtekst: Røde cirkler: Dødfødte (DF) og mange mummificerede fostre. Gule cirkler: Få totalfødte. Grønne cirkler: Indenfor normal variation

Billedtekst: Blødning efter i.m. medicinering af PRRS positiv so

Billedtekst: Alle pattegrise i nyfaret kuld ude at die – der ses god plads ved patterne

Er du klar til kontrolkampagner?

Fra 1. september 2019 igangsætter Fødevarestyrelsen to kontrolkampagner i svinebesætninger. Kampagnerne handler om hhv. risikovurdering for forekomst af halebid og om registrering af svinebesætninger og svineflytninger i CHR. 

Hvis du fortsat vil halekupere dine grise, skal du dokumentere behovet for en fortsat kupering. Fødevarestyrelsen vil kontrollere dette i 200 danske besætninger for at se, om dokumentationen bliver ført. Kampagnen løber 2 mdr. frem. 

Der skal dokumenteres med billeder, at der er halebid i besætningen på trods af forsøgt brug af rodematerialer. Samtidig skal der laves en risikovurdering over årsager til halebiddene. Er der tale om et leverandør/aftager-forhold, skal aftagerne også dokumentere og sende dette til leverandøren.

Porcus har udviklet en app, der dækker dette behov. App’en kan findes i Google Play til Android og i App Store til iPhone. App’en er gratis at bruge og kan frit downloades.

Mange hilsner

Porcus Svinefagdyrlæger

VIGTIG - PRRS ALARM!

Det er den 30. juli 2019 kommet frem, at Hatting KS i Horsens er blevet inficeret med PRRS-EU. De første rutineprøver blev taget d. 22. juli, hvor én orne reagerede. Ved test igen få dage senere var 20 ud af 24 orner smittet! Salgsstop blev indført d. 26. juli kl. 15.

PRRS smitte er ikke set på en dansk ornestation siden 2002.
Der er tale om duroc-orner i første omgang, men ikke alle orner er testet ,så hvor stort problemet er vides ikke endnu!

Da de test, der er foretaget indtil nu, er baseret på antistofpåvisning, er det muligt, at der er solgt sæd fra smittede orner i en periode før salgsstoppet. PRRS smitter gennem sæd, ikke specielt let, men det smitter. Inkubationsperioden er normalt 4-7 dage for PRRS-virus.

Vi anbefaler derfor, at man går tilbage og ser på, hvor jeres ornesæd kommer fra. Er det fra Hatting KS i Horsens i ugerne (28), 29 og 30 bør man være særlig opmærksom på PRRS symptomer og evt. tage ekstra blodprøver. Hvor vidt flere racer er smittet vides ikke, men vi prøver at holde jer orienteret.

Top træls! Del gerne vores Facebook-opslag da der ikke er meget information at få!.

/Kristian Viekilde, Porcus.

Optimalt indtag af råmælk

Vores dyrlæge Jesper B. Sanden kommer her med 10 vigtige punkter for at sikre godt optag af råmælk og dermed flere grise, der overlever.

Artiklen er på engelsk. 

Opdatering om influenza

Når vi laver opsummering af de danske indsendelser det sidste år, bliver der konstateret pandemisk influenzatype (H1N1-2009variant) i næsten 30 % af de positive diagnostiske indsendelser fra besætninger med symptomer på influenza. (Se figur nedenfor.)

Fordeling af de 130 positive indsendelser.

Den pandemiske influenzatype er desuden involveret i mange forskellige kombinationer med de ”almindelige” svineinfluenzaer, dvs. gener fra den pandemiske influenza blander sig med generne fra de allerede eksisterende svineinfluenzatyper, som vi har haft i Danmark i mange år. Det giver et utal af nye kombinationer. Der bliver fundet influenza i 2/3 af indsendelserne til Laboratoriet.

Resultat af knap 200 indsendelser undersøgt siden 1. september 2018

Der er hele tiden risiko for udbrud eller introduktion af nye typer gennem indkøb af dyr, human smitte (pandemisk) eller smitte fra nabobesætningen. Derfor bliver poltene i mange besætninger vaccineret mod influenza inden eller ved indsættelse i sobesætningen.

Influenza er ikke længere at betragte som en sæsonsygdom

Influenzasymptomer og sekundære infektioner ude i besætningerne kan forværres, når vejret er køligere og ustadigt, men i de diagnostiske indsendelser finder vi lige så mange positive prøver, uanset om det er sommer eller vinter. Så forekomst af influenza har ingen sæson. 

Idet immuniteten efter vaccination klinger af efter 4-6 måneder, kan én årlig vaccination ofte ikke give beskyttelse. 

Der findes 2 influenza vacciner på markedet; Respiporc FLU3, som beskytter mod 3 typer alm. svineinfluenza, og Respiporc FLUpan, som beskytter mod den pandemiske influenza. Da mange af de typer, som findes ude i besætningerne kan være en kombination af begge typer influenza, kan poltevaccination med begge influenza-vacciner være nødvendigt.

McRebel 

Vaccination mod influenza er et rigtig godt værktøj, når vi skal kontrollere influenza, men det kan ikke stå alene. God influenza kontrol kræver god management ude i besætningerne, og de anbefalinger, vi anvender til kontrol af PRRS, kan med stor fordel også anvendes til kontrol af influenza.

Influenzavirus smitter langt hurtigere og flere grise, end PRRS-virus gør, så forebyggelsen skal være endnu mere stram.

Vigtig intern smittebeskyttelse i farestalden: 

• Flytning af grise mindst muligt efter kuldudjævning
• Flytning af soen, ikke grisene
• Fravænning af samtlige kuld på én gang
• Afliv straks grise, der ikke trives
• Feedback – gødningsimmunisering?
• Strenge hygiejnetiltag; herunder ren vogn med varmelampe og riste og ikke strøelse
• Fodtøj og tøj til hver sektion - ingen pludselig hjælp under kastration af manden, der lige har passet klima
• Handsker, der sprittes mellem hvert kuld
• Rene værktøjer; nåleskift mellem hvert kuld, glem det ikke, når der gås sygerunde
• 2 skalpeller, nedsænket HELT under desinfektionsmiddel

Vaccinationstrategier i sohold

Der bruges én af to grundlæggende vaccinationsstrategier til at sikre immunitet mod influenza i søerne, og i smågrisene i farestalden. Enten ”rullende vaccination” - det vil sige basis- vaccination af polte - og efterfølgende samtlige søer 3 uger før faring ved hvert læg. 

Den anden mest brugte strategi er ”blitz-vaccination”, hvor samtlige dyr i anlægget - efter en dobbelt basis-vaccination - gen-vaccineres 2-4 gange årligt. Spørg jeres besætningsdyrlæge om råd og vejledning, hvilken model der passer bedst til jer. 

Forskellige vaccinationsmodeller:

Er der tegn på influenza i besætningen (hoste, snot, feber, omløbere, nedsat præstation osv), så drøft muligheder for diagnostik med din Porcus-dyrlæge.

Med venlig hilsen 

Lars Rasmussen

Referat Fokus 35 Vital Stormøde

Fokus 35 Vital Stormødet blev afholdt med 120 engagerede deltagere. Efter en god frokost med sandwich, vand og besøg på stande i messeområdet bød dyrlæge Jesper B. Sanden velkommen og motiverede, hvorfor dagens tema, ”Fravænnede pr. fravænning”, er uhyre vigtigt. 

Hvordan opnår vi over 13 fravænnede pr fravænning?
Indlæg af svineproducent Theis Nordtorp og dyrlæge Lars Morten Jensen

De to gennemgik, hvordan det er muligt at konstant ligge på 13,7 fravænnede pr. fravænning og med en fornuftig dødelighed på omkring 11%. Konklusion: Mandskabet er vigtigst. Hertil kommer mælketildeling én gang i døgnet og mod til at lade grisene ligge og lade søerne passe grisene. 

Seges - ny spørgeskemaundersøgelse. Hvilke procedurer bruger man i besætninger, som ligger over 13 fravænnede pr fravænning – hvad virker i praksis?

Chefforsker Vivi Aarestrup Mousten fra Seges fortalte om en spørgeskemaundersøgelse, Seges har lavet i otte besætninger, som ligger højt i fravænnede pr. fravænning. Seges har analyseret på data, og det viser sig, at der er meget stor forskel på, hvad de enkelte søer kan i besætningerne, og om de kan fravænne 16 grise. I en enkel besætning var antallet af søer, der fravænnede 16 grise, faktisk 20%. Der er formodentlig en genetisk sammenhæng, men også en fodrings- og pasningsmæssig sammenhæng.Det vil Seges nu arbejde videre i, og når Seges har besøgt nogle af de otte besætninger, vil vi igen invitere dem til at komme og fortælle, hvad de har fundet ud af. 

Årets gang i tal 2018/2019

Dyrlæge Jesper B. Sanden fortalte om årets status i Fokus 35 Vital. Det er gået fremad på mange parametre. Fravænnede grise pr. årsso for alle deltagende besætninger i Fokus 35 Vital er nu nået til 34,23 fravænnede grise pr. årsso. Et af de steder, hvor der ikke er fremgang, er mht. faringsprocent. Den ligger omkring 87 – 88, som også var tilfældet for 10 år siden, da Fokus 35 startede. I de kommende år i Fokus 35 Vital vil der blive arbejdet med reduktion af dødfødte, fokus på faringsprocent, herunder sodødelighed. Vi skal arbejde med råmælksforsyning og pattegrisedødelighed. 

Mobil løsning – Android og IOS. Analytics – Ny og interaktiv måde at få præsenteret besætningens data på.

Konsulent Paul Said Fredsted fra Agrosoft kom og præsenterede de nye løsninger til mobil brug af Agrosoft og programmet Analytics, der på en ny og interaktiv måde præsenterer besætningens data. På sigt vil Fokus 35 data blive præsenteret på denne vis, og data i rapporter vil således blive interaktivt. 

Hvordan får vi 1100 kg fravænnet gris pr. faresti årligt?

Rådgiver og Svineproducent Mette Lundsgaard kom og fortalte, hvordan de i deres produktion får lavet 1100 kg god fravænnet gris pr. faresti pr. år. Mette forklarede os om klare retningslinjer; samme håndtering af grise, uanset om de bliver født på en søndag eller en onsdag. Huldstyring, mælkeanlæg, rettidig omhu m.v. Gode ansatte, som forstår, at det er enkeldyr, der arbejdes med, og hvert liv gælder! 

Nyhed: App fra Porcus!

Dyrlæge Kristian Viekilde lancerede ved mødet en ny halebids-app, lavet af Porcus. Den er tiltænkt som en håndsrækning til jer landmænd, så I kan opfylde de obligatoriske dokumentationskrav, som EU har indført pr. 1. januar. Med appen kan I både foretage risikovurdering i besætningen og fotodokumentere tilfældene af halebid, som berettiger halekupering. Vi har også lavet en lille reklamefilm om app’en – se den her. 

Efter kaffepausen kom forfatter og foredragsholder Maiken Juul og fortalte om tankens magt og hvordan denne kan forstyrre os i dagligdagen, hvis den tager overhånd. Hun fortalte om balancen mellem de to hjernehalvdele og hvordan balancen skal være i orden for at leve et sjovt liv. Maiken havde mange gode pointer og klare holdninger. Se evt. et af hendes You Tube-klip. 

Til slut overrakte dyrlæge Hans Bundgaard Porcus-Prisen 2018 til den besætning, der havde rykket sig mest. Det drejer sig om DynAgro v. Martin Lambert Pedersen, som er gået fra 30,4 fravænnede grise pr. årsso til 35,1 fravænnede grise pr. årsso og dermed kunne hente sejren hjem. Fremgangen er 4,7 grise på et år! 

Den besætning, der lå højst placeret i effektivitet var Anders og Mette Lundsgaard med 41 fravænnede grise pr. årsso. 

Stort tillykke til vinderne!

Tak for flot fremmøde og en god dag! 

Venlig hilsen Porcus

Verdenspremiere på app!

Verdenspremiere!

Vi er stolte af at præsentere vores app, som gør det nemmere at opfylde EU-krav om dokumentation af forekomsten af halebid.

Vi håber, I vil se Porcus-app'en som en håndsrækning i en travl hverdag.

App'en er gratis og kan hentes i både Appstore og Google Play. Søg blot under 'Porcus'.

Vi har også fået lavet en reklamefilm for app'en - se dem her på dansk og på engelsk. 

Husk registrering af lægemiddelzink

Husk registrering af lægemiddelzink fra indkøbt færdigfoder

Der skal dagligt føres optegnelser af alle anvendte receptpligtige lægemidler i din svinebesætning. Dette gælder også anvendelsen af medicinsk zink.

Medicinsk zink udskrives af den praktiserende dyrlæge og kan enten udskrives til brug i besætninger, som blander fravænningsfoderet selv på ejendommen eller som premix, der blandes i færdigfoder på foderstof-virksomheden. 

Husk de daglige optegnelser af lægemiddel zink, hvis du anvender indkøbt færdigfoder med højt niveau af zink som fravænningsfoder!

Kravene til en korrekt optegnelse af anvendelsen af medicinsk zink er det samme, som alle andre anvendte receptpligtige lægemidler:

1. Start- og slutdato for behandlingen
2. Hvilke og hvor mange dyr der er behandlet (entydig identifikation eller, hvis det ikke er muligt, antal, vægt og stinummer)
3. Årsag til behandlingen
4. Anvendt lægemiddel
5. Dosering, samt hvordan lægemidlet er indgivet (injektion, foder, vand)

Fokus 35 Vital i Nord – opfølgning

 ”Overlevelsen må ikke afhænge af ugedagen”, var en af rådgiver Mette Lundsgårds pointer ved Fokus 35 Vital opstartsmødet på Tylstrup Kro onsdag den 27. marts 2019. 

Mette fortalte, hvordan man kan planlægge sig ud af ugedage, hvor dødeligheden er højere, fx få valgt de rigtige insemineringsdage til jeres besætning, så de fleste faringer falder på dage, hvor de bedste farestaldshjælpere er på arbejde.

I weekenden, når der er afløsere i farestaldssektionen, skal alt være nøje forklaret, ammesøer både til 1. og 2. trin valgt m.m. På den måde sikres optimal trivsel i farestalden. 

Disse og mange andre gode ideer kom fra de tre indledere svinerådgiver Mette Lundsgaard, dyrlæge Lars Morten Jensen og dyrlæge Kristian Viekilde.

Vil du være en del af fællesskabet i Fokus 35 Vital Nord, er det nu, du skal melde dig til. Vi samler nemlig grupperne senest fredag den 12. april. Vil du høre nærmere om Fokus-konceptet, så ring til dyrlæge Kristian Viekilde, tlf.: 30 95 24 40.

Mange hilsner

Porcus

FOKUS 35 VITAL kommer til Jylland Nord!

Har du hørt det? Porcus’ berømte fokusgruppe Fokus35 Vital kommer til det nordlige Jylland! Det er derfor, vi er så glade!

For vi vil så gerne se dig til et gratis introduktionsmøde på Tylstrup Kro d. 27. marts kl. 13 – 15.30, hvor vi byder på en kop kaffe og kage samt en god mulighed for at få talt om fremtidige mål, og hvordan vi kommer derhen!

Fokus 35 Vital er til dig, der ønsker at sætte hastigheden op for produktionsfremgangen. Vi har allerede gjort det med vores igangværende grupper i mere end 10 år, og nu har de nordjyske svineproducenter mulighed for at være med i konceptet.

Strategien i Fokus35 Vital hviler på fire søjler:

• Eksterne eksperter, der kommer med ny faglig viden
• målrettet undervisning af Porcus-dyrlæger
• datahåndtering af jeres egne tal, som hver måned indhentes, og bliver til:
• motivationsgrafer

Læs mere om dagen her, hvor du også kan tilmelde dig. 

Årsmøde 2019 - Annual Meeting 2019

Så fik Porcus afholdt endnu et årsmøde, og endnu engang med flot deltagelse, engagerede oplæg og vellykket gris på gaflen. 

Temaet for i år var svineavl, og årsmødet var bygget noget anderledes op end normalt. De fire avlsselskaber Danbred, Danish Genetics, Topigs Norsvin og PIC fik hver 12 minutter til fremlægge deres visioner og mål for fremtidens svineavl. 

Efter præsentationerne var der lagt op til debat, og de inviterede avlsselskaber skulle herefter forholde sig til fire spørgsmål. Publikum i salen fik også lov at blande sig, idet de kunne tilkendegive deres mening via en sms-afstemning. 

Sædvanen tro begyndte årsmødet med fælles middag, som i år bestod af flæskesteg med tilbehør. 

Vores afsluttende indslag var i år Morten Münster, ekspert i adfærd hos mennesker. På levende og underholdende vis fik han sat ord på, hvordan menneskers adfærd er bygget op i to systemer, og det passer sjældent til den verden, vi lever i. 

Et fyldigere referat fra aftenen kan læses i Effektivt Landbrug, som den 7. februar bragte to flotte sider om årsmødet.  

Effektivt Landbrug side 1

Effektivt Landbrug side 2

Nedenfor kan du gense aftenen i billeder og powerpoint-præsentationer. 

Tak for en god aften, skal lyde fra os alle her i Porcus.

Præsentationer på dansk:

1. Danish Genetics

2. Danbred

3. Topigs Norsvin

4. PIC

For our English speaking guests please find two of the powerpoint presentations here: 

1. Danish Genetics

3. Topigs Norsvin

Årsmøde 2019

Vi er glade for at præsentere programmet for Årsmøde 2019: Avler Battle! 

Vi inviterer hermed ejere, driftsledere og ansatte til den første og største rigtige præsentation af, hvad svinegenetik kan og skal i fremtiden. 
Vi har inviteret 4 store globale aktører, som for første gang skal dyste på kvalitet, viden og ambitioner. 

Arrangementet er gratis og for alle! Også svineproducenter, der normalt ikke bruger Porcus, er meget velkomne.

Klik her for at se detaljeret program og online tilmelding.

Medicinhåndteringskursus på engelsk

For første gang afholder Porcus medicinhåndteringskursus i den nordlige del af landet, nærmere bestemt Tylstrup. 

Du kan læse meget mere her.  

Ny Bekendtgørelse vedrørende halekupering

Flere af jer har spurgt til de ny regler vedrørende halekupering. Nu er den nye bekendtgørelse kommet, den træder i kraft 1/1-2019 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205177

De ny regler er i korte træk som følgende: 

Fra 1. januar 2019 skal I, hvis I fortsat ønsker at kupere grisenes haler, skriftligt dokumentere forekomsten af grise med halebid i jeres besætning, herunder om skaderne er milde eller alvorlige. Dokumentation kan fx være i form af billeder, antal noteret på medicinregistreringsskemaer osv.

Dokumentationen skal indeholde følgende: 

1) hvornår halebid er forekommet

2) andelen af grise eller stier, hvor der er konstateret halebid

3) alvoren af skader på haler som følge af halebidning.

Fra 1. april 2019 skal I have udarbejdet en skriftlig risikovurdering og en handlingsplan for minimering af identificerede risikofaktorer med tidsfrister for udbedringen. SEGES er lige nu i gang med at udvikle et risikovurderingsværktøj, som I kan anvende til at vurdere om der er behov for halekupering i jeres besætning. Ligeledes står jeres besætningsdyrlæge klar til at rådgive jer i forhold til de nye regler og risikovurdering. 

Fra 1. juli 2019 skal besætninger, der ønsker at aftage halekuperede grise, dokumentere behovet herfor. Dette krav gælder uanset om besætningen befinder sig i Danmark eller udlandet, eller grisene sælges via mellemhandler. Er der tale om en dansk aftager, så skal denne leve op til både pkt. A og B ovenfor. Der er dog ikke formkrav til dokumentationen, hvis grisene afsættes til en udenlandsk aftager. 

Det er jer som producenter der skal stå for dokumentationen, det er altså ikke tilstrækkeligt at vi skriver det i en dyrlægerapport. Men vi er selvfølgelig som altid helt klar på at hjælpe jer med at få dokumentationen sat i system og rådgive i forhold til halebid og udarbejdelse af handlingsplaner både for minimering af halebid men også for evt. udfasning af halekupering.

Kniber det med benstyrken hos søerne i år?

Høsten i år har været speciel på mange måder. En af dem er, at fosforindholdet i samtlige kornarter er sænket i forhold til sidste år.

Det er kombinationen af blandt andet fosfor og calcium tilsammen, der forstærker knogledannelsen og vedligeholdelsen. Hvis I ser flere benproblemer hos jeres dyr, er det derfor en rigtig god idé at få tjekket op med jeres fodermand, om der er rettet ind i forhold til dette. Nedenfor ses værdierne for høsten i 2017 og i år (tallene er fra SEGES opgørelse).

Bemærk at der i vårbyg, hvede og havre er 10% mindre end sidste år.

Derudover kan der være stor variation i værdierne fra forskellige marker, og vi har set tilfælde, hvor fosforniveauet har været 20% mindre end sidste år.

Så! Se at få justeret ind til 2018-normer, og hvis der er store problemer, kan 70 g. monocalciumfosfat 3 gange om ugen de næste 2 måneder til alle søerne få boostet ben styrken, så DAKA bilerne forhåbentlig kan holde lidt fri.

Med venlig hilsen

Lars Morten Jensen, Svinedyrlæge

Leger lige børn bedst? Ikke nødvendigvis!

Seges har lavet en ny undersøgelse, hvor to kuldudjævningsstrategier er forsøgt. 

Strategi 1: 

- Mindste grise til mindste-amme

- Soen skal beholde så mange grise som muligt af sine egen selv. 

- Overskydende grise flyttes til 2-trins ammeso.

Strategi 2:

- Mindste grise til mindste-amme

- Største grise til 2-trins ammeso

- Grisene kuldudjævnes efter størrelse (Ingen ved hvor mange grise der er soens egne)

Konklusionen på undersøgelse var, at overlevelsesraten og tilvæksten i farestalden var ens ved begge grupper. 

Fordele ved strategi 1:

- Mindsker smitte mest muligt

- Sparer tid ved selve kuldudjævningen

- Kamp om patte-rangordnen mindskes 

- Grisens egen mor kan levere den bedste beskyttelse til grisene.

Fordelene ved strategi 2:

- Hurtigere opdage frafaldne pattegrise

- Lige adgang til patterne men nok også mere kamp om patterne

Venlig hilsen

Svinedyrlæge Lars Morten Jensen

Årsmøde 2019

Vi inviterer til Årsmøde den 5. februar 2019 i Vissenbjerg. 

Vi arbejder på højtryk på et spændende program.

På gensyn

Medicinhåndteringskursus på engelsk

Vi tilbyder lovpligtigt medcinhåndteringskursus på engelsk tirsdag den 27. november 2018. 

Læs mere her, hvor du også kan tilmelde dig. 

Kom til gratis fyraftensmøde!

Kom til gratis fyraftensmøde den 13. november kl. 16 - 20 i Svendborg.

Overskriften for mødet er "Situationen er alvorlig - hvordan kommer vi videre?", og du kan regne med at gå hjem fra mødet med nye tiltag til besætningen.

Se billedet for alle informationer om mødet.

Brunstsynkronisering – pas på ved skifte til vintertid!

Natten mellem den 27. og 28. oktober skifter vi fra sommertid til vintertid. Dvs. vi stiller urene en time tilbage, og det skal de besætninger, der anvender brunstsynkronisering (Altresyn/Folliplan/Suifertil/Virbagest), være meget opmærksomme på. 

Hvis man normalt behandler poltene klokken 9, så skal man behandle de igangsatte hold klokken 8. Ellers vil der være polte, som ikke kommer i brunst på det forventede tidspunkt.

Svinedyrlæge Sanne C. Leth

Spar penge på vaccine

Lige nu er der penge at spare, hvis man har fået konstateret pandemisk influenza i besætningen.

Vaccinen mod denne type influenza hedder Respiporc FLUPan, og den kan købes til halv pris de næste 2 uger pga. kort tid til udløbsdatoen.

Snak med din dyrlæge hvis du ønsker at gøre brug af dette super gode tilbud.

Stor fokus på afrikansk svinepest!

I sidste uge blev mistanken om afrikansk svinepest i det sydøstlige Belgien bekræftet i to døde vildsvin. Afrikansk svinepest er altså sprunget over en længere afstand, hvilket tyder på at smitten er flyttet med mennesker. Mennesker kan være involveret i spredningen af afrikansk svinepest, når der medbringes inficeret madaffald fra lande, der er positive for smitten, og som henkastes i naturen. På denne måde kan vildsvin optage smitten og derved blive syge. 

Et udbrud af afrikansk svinepest i såvel vildsvin som i tamsvin vil have alvorlige konsekvenser for Danmark og dansk svineproduktion, og det er vigtigt, at der tages alle forbehold, så afrikansk svinepest ikke introduceres til landet!

Det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere ude i besætningerne er informeret om, at:

• der ikke medbringes mad fra udlandet til Danmark og i besætningsområdet.
• det er forbudt at fodre grise med madaffald. 
• eventuelle jagttrofæer, skal undersøges for afrikansk svinepest i landet, hvor vildsvinet er skudt. Kun med negativt prøvresultat kan det lovligt indføres i Danmark under de almindelige regler for indførelse af jagttrofæer.
• det er vigtigt, at personer, der har været på jagt i udlandet, skifter og vasker tøj, går i bad og overholder karantæneregler inden de ankommer til besætningen.
• det er muligt at tjekke rengøring- og desinfektionsstatus på lastbiler på tjekvogn.dk.

For yderligere informationer om smittebeskyttelse henviser vi til Porcus' egne videoer, der sætter fokus på vigtigheden af smittebeskyttelse i forbindelse med afrikansk svinepest. Se videoerne her

Kursus i lokalbedøvelse forud for kastration

Med hastige skridt nærmer den 1. januar sig, hvor alle pattegrise skal lokalbedøves forud for kastration. Det betyder, at alle besætningsejere og medarbejdere, der skal lokalbedøve, skal have gennemført et teoretisk og et praktisk kursus i lokalbedøvelse inden denne dato. 

Kurset udbydes af Porcus, og begge dele kan tages i forlængelse af et rådgivningsbesøg, men skal gerne ligge på én af de store kastrationsdage, da hver kursist skal lokalbedøve minimum 10 grise, for at gennemføre kurset.

For yderligere information og aftale, kontakt din besætningsdyrlæge eller Katrine Neumann: 23407055 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Kurset er inklusive lokalbedøvelse til 100 grise og kanyler til ca. 1000 grise.

ÅRETS HØST VEJER OMKRING 10 % MERE END SIDSTE ÅR!

Jeg har fået adskillige meldinger om, at en del af søerne ikke kan æde sædvanlige fodermængde. Det er specielt galt op til løbning, til sidst i drægtigheden og ved indflytning i farestalden.
Dette skyldes, at årets høst er cirka 10 % tungere. Har en liter tidligere vejet 600 gram, så vejer den måske nu 650-660 gram. Så det er vigtigt at få kontrolvejet og derefter justeret volumenkasserne ind. Og det er specielt vigtigt i drægtighedsstalden. Ellers ender det i fede søer, og vi får problemer i farestalden.Og det ender i et højere foderforbrug end ønskeligt.

Venlig hilsen

Johannes Dall

Svinefagdyrlæge

Kontrolkampagne vedrørende dyrlægeordineret zink

Fødevarestyrrelsen vil fra september til oktober køre en kontrolkampagne vedrørende dyrlægeordineret zink i 200 besætninger. Formålet med kampagnen er at kontrollere og vejlede om registrering og brug af lægemiddelzink til svin.

Kampagnen vil også se på, om zink opbevares, opblandes og tildeles korrekt, og om reglerne for foderlægemidler overholdes.

• Zink skal håndteres og registreres som ethvert andet dyrlægeordineret lægemiddel
• Den angivne dosering skal overholdes.
• Zink skal opbevares adskilt fra andre varer, fx i en tydeligt markeret tønde eller på en palle for sig selv.
• Zink må kun anvendes på det chr-nr, hvortil det er udskrevet. Er der nyfravænnede grise på flere ejendomme, der får zinkfoder, er det vigtigt, at zink er udskrevet til de ejendomme, hvor det anvendes.
• Er du hjemmeblander, skal du kunne dokumentere, at zink tilsættes den korrekte bladning og i den korrekte mængde.
• Er du hjemmeblander, skal du ligeledes kunne dokumentere, at der ikke sker overslæb til andre blandinger, se hjemmeblander manual blad H23  http://svineproduktion.dk/viden/i-stalden/management/manualer/hjemmeblanding

Dyrlægeordineret zink forventes at være udfaset senest i sommeren 2022.

Har I spørgsmål vedrørende håndtering og opbevaring af zink, så tøv endelig ikke med at spørge jeres besætningsdyrlæge 😊

Yderligere info om kampagnen kan findes her : https://www.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/Kontrolkampagner/Kontrolkampagner_2018/Sider/Anvendelse_registrering_og_opbevaring_af_laegemiddelzink.aspx

Med venlig hilsen

Dyrlæge Lise-Lotte Pedersen

Vind ekstra diegivningstid

Få koncentreret dine faringer omkring samme tidspunkt og vind dermed ekstra diegivningstid.

Porceptal er et nyt præparat til stimulering af ægløsning hos polte og søer. Man skal injicere 2,5ml Porceptal i musklen på søerne 83 - 89 timer efter fravænning. Herefter vil der ske en modning og stimulering i æggestokkene hos søerne, således vi kan løbe dem 30 -33 timer efter behandling.

Man kan også bruge Porceptal hos brunstsynkroniserede polte. Her skal behandling ske 115 -120 timer efter afsluttet brunstsynkronisering. 

Fordelene:

• Man vil kunne nøjes med 1 løbning pr. so
• Da alle løbningerne sker samme dag, vil faringerne være mere koncentreret i farestalden og vi kan dermed sikre effektive diegivningsdage i farestalden. Dette kan vi bruge til at få flere diegivningsdage eller flere rotationer i farestalden. 

Studier fra Brasilien har vist at:

• Behandling kan hjælpe med at øge faringsprocenten. (95,5% mod 90,8% i kontrolgruppen)
• Sænke fravænning-faringsintervallet med 1 dag

Svinedyrlæge Lars Morten Jensen

Kunstig ”sutte”-lyd kan forbedre die-evnen hos pattegrisene

Et studie fra Thailand har undersøgt, om kunstige ”sutte”-lyde kunne forbedre pattegrisenes evne til at finde soens patter og begynde at die.

101 søer blev opdelt i 2 grupper. Den ene gruppe uden lyde og den anden gruppe med de kunstige ”sutte”-lyde. Forskerne fandt, at pattegrisene født i gruppen med de kunstige lyde hurtigere fandt hen til soens yver og begyndte at die.

Konklusionerne fra dette studie kan derudover bruges til vores fravænningsgrise. Når vi går rundt de første par dage efter fravænning og tildeler foder på det faste areal, vil vi kunne aktivere grisene til at søge foderet ved at efterligne denne lyd.

Derudover kunne man på sigt få installeret sådan en lyd, som kørte 1 gang i timen og fik grisene til at søge foderautomaterne, lidt ligesom vi ser slagtesvinene søge krybben, når vådfoderanlægget går i gang. På denne måde vil vi kunne forøge det daglige foderoptag hos vores grise. Teknologien ligger nok længere ude i fremtiden, men til at starte på kan vi forsøge os med det, når vi tildeler foderet på gulvet til fravænningsgrisene.

Svinedyrlæge Lars Morten Jensen

Hvor meget jern får dine grise?

Et nyligt studie publiceret ved svine-verdenskongressen i Kina har dokumenteret forøget daglig tilvækst ved en ekstra jerntildeling i farestalden.

Grisene blev delt op i to grupper: gruppe 1 fik jern ved dag 1 og ved dag 5-7, og gruppe 2 fik kun jern dag 5-7. Undersøgelsen viste, at flere grise i gruppe 1 havde optimal hæmoglobin koncentration, og at deres vægt ved slagtning var 1,5 kg mere end grisene i gruppe 2. 

Jern-tildeling strategi:

Optimalt set vil jeg anbefale, at man tildelte grisene jern ved kastration og så igen i perioden dag 11-14. På denne måde vil vi få mest mulig ud af vores jern-tildeling, da vi vil forsyne grisene med mere jern, når det første depot er ved at være brugt op. Tanken er at holde jern-niveauet højt, indtil grisene begynder at optage så meget foder, at jernet herfra kan understøtte deres produktion af de røde blodlegemer.

Andre metoder for jern tildeling er:

Strøjern: Her er vores erfaring, at strøjern alene ikke er nok, men at man kan bruge det til at supplere grisene, efter man har injiceret jern ved kastration. Faren er dog, at ikke alle grise får optaget strøjernet.

Jernanlæg/jern i mælkeanlæg: Vores erfaring her er, at vi skal op i nogle høje koncentrationer af jern for at grisene får optaget nok.

Det er vigtigt at få jeres dyrlæge til at tage løbende hæmoglobin blodprøver efter opstart af dette, således vi kan følge om koncentrationen er passende eller skal forhøjes.

Svinedyrlæge Lars Morten Jensen

4 milliarder $ i bløde lån til russisk svineproduktion

Russisk svineproduktion er blevet bevilliget $$ 4 milliarder i soft loans, hvilket betyder, at lånenes renter er statsstøttede og substitueret. Det har givet anledning til uro i Rusland blandt de allerede eksisterende svineproducenter, der mener, at det vil forringe deres økonomi mærkbart, hvilket da også er meget sandsynligt.

Imidlertid ser det ud til, at støtteordningen vil blive fastholdt, og hvis det sker, vil der i årene fra 2018 – 2022 starte mange nye svineprojekter op. I løbet af de næste 4 – 5 år vil der blive sendt enorme mængder kød ud på markedet fra russisk side. Hjemmemarkedet kan naturligvis afsætte en stor del af kødet, men formentlig vil en hel del af kødet også gå til asiatiske lande i de omkringliggende stater. Der er ingen tvivl om, at Putin og den russiske statsadministration på denne måde vil fremtidssikre deres svineproduktion, og at det vil udkonkurrere en stor del af svineproduktionen i de omkringliggende lande.

Imidlertid vil det også få stor indflydelse på dansk og europæisk svineproduktion, da vi leverer en del af kødet til de samme lande. I det hele taget vil markedssituationen fremover blive noget uoverskueligt, hvis dette sker, da priserne jo i forvejen ikke er alt for høje. Det vil uden tvivl betyde, at strukturudviklingen i svineproduktionen dels i vesteuropæiske lande, dels i resten af verden vil blive yderligere accelereret. 

Hvad betyder det for den typisk danske svineproducent?

Der vil være to veje at gå:

Enten skal man lave et produkt med en merværdi, som vi nok i virkeligheden allerede gør, men desværre ikke får betaling for.

Alternativt er der ikke andet end at gå på omkostnings- og optimeringsjagt i det allerede eksisterende produktionsapparat.Det vil betyde, at der skal fuld fokus på fremstillingsprisen, og hver udgiftspost bør overvejes nøje – også i forhold til effektivitet og produktivitet. For nuværende betyder det, at en fremstillingspris på grisen bør være mellem kr. 325 – 350, hvis man skal overleve i det eksisterende marked. Alternativt skal man over at lave et alternativt produkt, som kan give en merværdi. 

Der er ingen tvivl om, at Rusland med disse skridt om få år vil påvirke den globale svineøkonomi ganske meget. Noget vil givetvis blive omsat i Rusland selv, men eksportmarkederne vil givetvis også blive ramt på mange måder. Især kan det tænkes, at Rusland vil forsøge at komme ind på det kinesiske marked, som kan være ret lukrativt. Her har de jo gode muligheder, i og med at de geografisk er tættere på, end vi og USA er. Kineserne elsker fersk svinekød, og med åbningen af den nye silkerute inden for det nærmeste år vil muligheden for hurtig eksport af fersk kød fra Rusland til Kina være åbenlys. 

Med venlig hilsen

Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard

Afrikansk svinepest (ASF) i stadig udvikling

Afrikansk svinepest spreder sig ca. 20 - 40 km vestover om året, og der kommer vedvarende nye tilfælde. Det gælder både ved tamsvin, men i særdeleshed også i vildsvinepopulationen. Det er meget svært at få styr på smitten, også fordi den er så udbredt i vildsvinene i nogle områder. Sidst er der kommet nye tilfælde til i Rumænien, som ellers ikke har haft nogen tilfælde i mange år. 

Den største frygt er, at afrikansk svinepest kommer til Tyskland eller - endnu værre - til Danmark. Forskellige beregninger over mobilitet og sandsynlighed indikerer, at afrikansk svinepest vil komme til Tyskland inden for de næste 4 år. Det er således ikke længere et spørgsmål, om det kommer til Tyskland, men mere et spørgsmål om, hvornår det kommer!

Vigtigste forholdsregler:

• Sørg for at medarbejdere ikke medbringer pølse eller andre kødvarer med fra hjemlandet. 
• Alle parkeringspladser ved lastbiler, eller hvor udenlandske chauffører kommer, bør der opstilles rigeligt med affaldsspande, og det er man da også i gang med herhjemme, hvilket må siges at være rigtig godt.
• Indhegning ser ud til at fungere rigtig godt i Tjekkiet og har inddæmmet smitten der. Derfor hilser jeg med tilfredshed, at vi også får et vildsvinehegn i Danmark, da det også kan være en yderligere sikkerhedsfaktor, selvom den menneskelige faktor i form af transport af kødvarer, som bliver smidt ud, er den største risiko for dansk svineproduktion - især hvis vildsvinepopulationen ikke bliver holdt godt nede.
• Nyeste forskning viser at, hvis først afrikansk svinepest er i et område, er det bedre at undlade at nedskyde vildsvinene, da de så spreder sig mere rundt ,hvorimod hvis der ikke jages vildsvin, så dør de i området, og smitten vedbliver at være i samme område. 

Transporter:

Vær hele tiden opmærksomme på transporter, som kommer fra andre lande, da det kan medbringe en potentiel smittekilde. 

Med venlig hilsen

Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard

Gult kort-grænse sænkes igen med 15%

Gult kort-grænserne er endnu engang blevet sænket – denne gang med 15% med virkning fra 1. juli 2018. Det gør det i mange besætninger svært at holde sig under grænsen for gult kort. Der må derfor igen tænkes nyt for at mindske antibiotika-forbruget de 15%. 

Der er flg. muligheder for at minimere antibiotika-forbrug: 

1. Brug af vacciner:

Igennem mange år har det været standard at bruge vacciner mod mycoplasma lungesyge, ondartet lungesyge og senere mod circovirus-infektion. I enkelte besætninger har der også været brugt PRRS-vaccine til afkommet. 

2. Vacciner mod diarré-sygdomme:

Her har vaccinen mod lawsonia-infektion, Enterisol, haft en vis succes i flere besætninger. Denne vaccine vil blive langt mere aktuel fremover, da lawsonia er en sygdom, som altid vil ramme grisene på et tidspunkt i deres opvækst. 
På markedet er der nu også en vaccine imod coli-infektion, Coliprotect, som beskytter mod de to fravænningsdiarré-typer, F4 og F18. Denne vaccine kan være en overvejelse værd, hvis besætninger har problemer med coli-infektion ved fravænning og ved foderskifte. 

3. Godt management kendt fra OUA-besætningerne, herunder strikt holddrift med alt-ind/alt-ud:

Grundig vask, desinfektion og udtørring af besætningen. Opvarmning til korrekt temperatur, så grisen ikke skal bruge energi på dette. Sørg for en fodring, som er passende for aldersklassen og størrelsen af de grise, der fravænnes. Tilsæt evt. organiske syrer i kombination til foderet og brug gerne – så længe dette er tilladt – zinkoxid i foderet. 

4. Håndtering af virusinfektioner, herunder PRRS-infektion og influenza-infektion:

Disse to sygdomme skal der tages hånd om ved driften / mangament regler helt nede i farestalden og ved vaccination af soholdet. Der skal laves en fast strategi og denne skal følges af alle ansatte. 

Konklusion: 

Skal besætninger kunne sænke antibiotika-forbruget 15% nu og her, vil mange skulle tænke i nye alternativer og evt. bruge yderligere midler på vacciner. 

Med venlig hilsen

Jesper B. Sanden, Svinefagdyrlæge